SOS børnebyerne

Tænd lys i et barns liv

Her til jul donerer H. C. Andersen Home 250 englespil til nye faddere hos SOS Børnebyerne.

De første 250, der melder sig som fadder for et barn, i november og december 2026, kan vælge at modtage et englespil som velkomstgave.

Hvis du tilmelder dig som fadder hos SOS Børnebyerne, modtager du det fine englespil med posten som symbol på, at du har tændt lys i et barns liv. 
 

Tilmeld dig som fadder her!

 
Hvorfor gør vi det?
Vi gør noget godt for et barn i et fremmed land, som vi ikke kender og måske aldrig ser. 
Det gør vi, fordi vi er taknemmelige for det, vi har, og fordi vi ønsker godt for andre.

Bare derfor ❤

SOS Børnebyerne siger det så fint: ”Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe én”.

Og sådan har vi det også hos H. C. Andersen Home. Vi kan ikke redde hele verden. Men vi kan sige tak til 250 nye faddere, fordi de hver især gør en fantastisk forskel for et barn uden mange muligheder. 




”Jeg tror, at stort set alle mennesker ønsker at gøre noget godt for andre, der er mindre heldigt stillet. Vi er glade for, med vores H. C. Andersen Home-englespil, at gøre det mere synligt og helt håndgribeligt, at enhver ny fadder i SOS Børnebyerne, kan gøre en forskel i et barns liv”

Michael Nordahl Andersen
Direktør, H. C. Andersen Home


Englespil med 4 magiske engle

Der er noget helt særligt ved et englespil. Når du tænder stearinlysene, begynder de fine engle langsomt at dreje rundt og spreder en hyggelig og næsten magisk stemning i hjemmet.

Det er varmen fra stearinlysene, der sætter englespillet i bevægelse. Når lysene brænder, stiger den varme luft op og får den lille propel til at dreje rundt. På den måde kommer engle-motiverne til live og skaber et stemningsfuldt spil af lys og bevægelse.

Et englespil er en tidløs juleklassiker, der bringer både nostalgi og julestemning ind i hjemmet år efter år.

Englespillet er et smukt symbol på den lille dreng eller pige, du med dit bidrag er med til at give et hjem, en uddannelse og en fremtid ❤



 

H.C. Andersen Home

H.C. Andersen Home har siden 2012 produceret pynt inspireret af H.C. Andersens eventyr eller som replikationer af hans eget originale julepynt.